Dansk Boligforsikring's profile

Home staging på vej til Danmark

Home staging på vej til Danmark
Home staging er et amerikansk værktøj i arbejdet med køb og salg af boliger, og nu er det muligvis på vej til Danmark. Men hvad går home staging så egentlig ud på? 

For boligsælgeren kan home staging hjælpe en hurtigere ud på den anden side af bolighandlen og handler kort om at gøre hjemmet flot og klart til potentielle købere ved at iscenesætte hjemmet, så køberen kan se sig selv bo i huset. Det er en proces, som typisk kræver ommøblering, grundig rengøring og andre æstetiske strategier som bl.a. af få flere grønne planter ind i boligen. Hjemmet skal præsenteres så smukt og imødekommende som muligt.
Fordele ved home staging
Home staging er en salgsstrategi, som kommer med mange fordele. Det vil f.eks. gøre det nemmere for køberne at forestille sig deres liv, hvis de boede i hjemmet, fordi det fjerner rodet, de personlige genstande og fotografier, som normalt kan forstyrre en potentiel køber. Hvis køberen mere klart og tydeligt kan se dem selv bo der, vil de med større sandsynlighed give et bud på huset.

En anden fordel er, at home staging præsenterer hjemmet mere indflytningsklart, altså at hjemmet ikke kræver en masse arbejde eller reparationer, før køberen kan flytte ind.

Derudover ser hjemmet også flottere ud på billederne, som deles på hjemmesider, i aviser og flyers, hvilket kan have en større betydning, end man lige tror. I USA viser en undersøgelse, at home staging hjælper boliger med at blive solgt hurtigere.
Er home staging den rette strategi for dig?
Set fra et økonomisk perspektiv kan home staging give et hjem en mere sælgende appel, hvilket kan lede til, at køberne vil betale mere for boligen. Hvis du skal til at sælge din bolig, og selv overvejer, hvorvidt home staging har værdi for dig, skal du se på:

Hvad kommer home staging til at koste for dig? 
Hvilken værdi kan det give til dit hjem?
Hvor hurtigt vil du gerne sælge?
Hvor konkurrencedygtigt er det lokale marked for boligsælgerne?

Det er også altid en god idé at spørge din ejendomsmægler til råds.
Home staging på vej til Danmark
Published:

Home staging på vej til Danmark

Published:

Creative Fields